Spring til indhold

Phoebe (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Phoebe
Phoebe set fra rumsonden Cassini
Phoebe set fra rumsonden Cassini
Opdaget
17. marts 1899, af William Henry Pickering
Kredsløb om Saturn
Afstand til Saturn (massecenter)
  • Min. 10 931 532 km
  • Maks. 14 979 986 km
Halve storakse12 955 759 km
Halve lilleakse12 796 648 km
Excentricitet0,1562415
Siderisk omløbstid1a 185d 7t 33m 4,6s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning152° i fh. t. Saturns ækv.
Periapsis­argument; ω— °
Opstigende knudes længde; Ω— °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter210 – 230 km
Fladtrykthed
Overfladeareal— km²
Rumfang— km³
Masse7,200·1018 kg
Massefylde2300 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,039 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.— km/t
Rotationstid9t 16m 55,2s
Aksehældning17,4
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination— °
Magnetfelt
Albedo6 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. — °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning
For alternative betydninger, se Phoebe. (Se også artikler, som begynder med Phoebe)

Phoebe er planeten Saturns niendestørste måne: Den blev opdaget af William Henry Pickering den 17. marts 1899 på nogle fotografiske plader som DeLisle Stewart havde optaget i Chile den 16. august året før. Phoebe er den første måne der på den måde blev fotograferet før den blev opdaget: Alle de måner man kendte indtil da, var blevet opdaget ved at et menneskeligt øje så på dem direkte gennem en kikkert.

Phoebe, der desuden omtales som Saturn IX, har sit navn efter Foibe fra den græske mytologi. Den Internationale Astronomiske Union har besluttet at navngive landskabstræk på Phoebes overflade efter skikkelser i den græske myte om Jason og Argonauterne, og tildelte i starten af 2005 navne til 24 af Phoebes kratre.

Fysiske træk

[redigér | rediger kildetekst]

Phoebe er tilnærmelsesvis rund som en kugle med en diameter på 220 kilometer. Mens de fleste af Saturns indre måner er lyse, har Phoebe en meget mørk overflade der kun tilbagekaster 6 % af det lys der falder på den. Det fik astronomerne til at gætte på at Phoebe er en indfanget småplanet af den kulstof-holdige type som udgør 75 % af alle kendte småplaneter, men på billeder fra rumsonden Cassini kan man se både mørke og lyse kratre, hvilket tyder på at den mørke overflade blot skyldes et 300–500 meter tykt lag støv eller lignende, og at månen neden under dette lag hovedsagelig består af is ligesom de fleste andre Saturn-måner, om end Phoebes indhold af klippematerialer anslås til 50 %, modsat de 35 % der er typisk for de fleste andre af Saturns måner.

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: